Stougaard Agro ApS er en moderne landbrugsvirksomhed ved Vejle med produktion og eksport af 30kg grise fra 1.850 søer. Hertil kommer 530 ha planteavl og flere ejendomme. Du vil være leder for ca. 15 faste medarbejdere, herunder en grisedriftsleder.
Stougaard Agro ApS ejes af Regnar Ingwersen Paaske, der er 7. generation på slægtsgården og har en kommerciel baggrund og international erhvervserfaring. Sammen vil I udvikle en moderne, veldrevet og attraktiv landbrugsvirksomhed med stærke resultater og ordentlighed i forhold til medarbejdere, dyr, samarbejdspartnere og lokalområder.
Du får det daglige ledelsesansvar for virksomhedens drift. Med solid ledelseserfaring, faglig tyngde, sikkert overblik og praktisk forståelse skal du sikre effektiv og økonomisk landbrugsdrift. Moderne teknologi og digitale værktøjer anvendes aktivt, hvor det skaber reel værdi i driften.
Rollen kræver både ledelsesmæssigt overblik og praktisk nærvær. Du er synlig i virksomheden og tager også del i praktiske opgaver, når sæsonmæssige eller særlige situationer kræver det.
Samarbejdet med ejeren bygger på løbende dialog, ugentlige møder om planer og prioriteringer, samt månedlige møder om økonomi, resultater og mål.
De overordnede rammer, strategi og større beslutninger fastlægges i samarbejde med ejeren, mens du har ansvar for, at beslutninger omsættes til daglig drift, opfølgning og konkrete resultater.
Du skaber engagement, struktur og fremdrift gennem synlig ledelse, klare prioriteringer og systematisk opfølgning. Du skal kunne få medarbejderne med til at omsætte beslutninger til resultater og skabe holdånd. Virksomheden har en kultur, hvor alle hjælper hinanden, og hvor ledelse er praktisk forankret og tæt på hverdagen.
Vi søger en robust og handlekraftig leder med helhedsforståelse, forretningssans og menneskelig indsigt. Du har solid erfaring fra professionel landbrugsdrift og skaber struktur, praktisk eksekvering og resultater. Vi lægger især vægt på, at du har stærke kompetencer inden for:
Stillingen ønskes besat snarest muligt, men vi afventer gerne den rette kandidat.
Du søger stillingen ved at uploade en motiveret ansøgning, CV og relevante bilag.
Ønsker du en fortrolig dialog om stillingen, er du velkommen til at kontakte Executive Consultant Anni Kohl, JobAdvice ved at sende en SMS med emnet "Stougaard" til mobil +45 40420316.
Vi glæder os til at høre fra dig.